Om Andreas

Da jeg stillede op til byrådet første gang i 2009 var det fordi gennemsnitsalderen for byrådsmedlemmerne var over 50 år. Dengang besluttede jeg mig også for, at jeg ikke bare skulle side i byrådet bare for at sidde der. Det skulle gøre en forskel, at jeg sad der – og ikke alle mulige andre. Ellers skulle jeg ikke stille op.

Hvorfor jeg du så genopstille? Fordi jeg fortsat gerne gøre en forskel i den by jeg holder af. Det er her jeg er vokset op. Det er her mine venner og familie bor. Det er her jeg selv arbejder og lever. Og det er her hvor jeg har stiftet familie, hvor mine børn skal vokse op, og hvor mine forældre skal have en tryg alderdom.

Horsens er et godt sted at bo og leve. Fremtiden ser lys ud, og der er så meget potentiale, der skal forløses. Men det kommer ikke af sig selv. Det har krævet 30 års indsats at udvikle Horsens – og det fokus skal fastholdes. Byen skal være grønnere og vi skal have nemmere adgang til naturen. Vi skal have flere uddannelser, iværksættere og virksomheder. Vi skal fortsætte byudviklingen, omdannelsen af midtbyen og bygge forskellige typer af boliger til forskellige mennesker. Vi skal skabe flere muligheder for oplevelser og aktiviteter for børnefamilier. Vi skal sørge for, at alle i hele kommunen får glæde af den gode udvikling

Og så skal vi sørge for, at vores børn får et aktivt og godt børneliv og vores ældre får en tryg og indholdsrig alderdom. Det kræver flere hænder og bedre fysiske rammer. Derfor genopstiller jeg – og derfor har jeg brug for din stemme.

Jeg har boet flere steder i Midtbyen og Vestbyen i Horsens hele mit voksne liv. I 2020 blev min hustru Louise og jeg forældre til vores datter, Asta, og vores lejlighed i Vestbyen tæt på Bygholm Park blev rammen for vores lille familie. Med familie, arbejde og politik er der ikke meget tid til overs, men vi nyder at komme ud i den skønne natur omkring Horsens.

I 2018 blev jeg gift med min hustru Louise. Louise er uddannet jurist og er i dag advokat i Horsens hos LRP. 

I 2017 bliver jeg genvalgt til byrådet og er i gang med min tredje periode. Jeg er valgt til 2. viceborgmester af byrådet og som gruppeformand af de 14 socialdemokratiske byrådsmedlemmer. Et tillidshverv som jeg er meget stolt af og ydmyg overfor. I byrådet arbejder jeg især med rent drikkevand, klimasikring og skovrejsning som formand for Horsens Vands bestyrelse, med at forbedre ældreområdet i Velfærd og Sundhedsudvalget, og med at sikre en robust økonomi, erhvervsudvikling og turisme i Økonomiudvalget.

På billedet står jeg ude ved Rugballegård Skov, der er en ny skov mellem Hatting og Bygholm og et område jeg har arbejdet meget for. 

Jeg har siden da arbejdet på Aarhus Universitet som ledelsesrådgiver og siden 2018 har jeg arbejdet som chefkonsulent på VIAs ingeniøruddannelser i Horsens, hvor min vigtigste opgave er at tiltrække flere studerende til Horsens. Begge mine forældre har arbejdet med uddannelse. Min mor har været skolelærer, og min far har været faglærer på tømreruddannelsen på Horsens Teknisk Skole. Begge har altid haft en svaghed for de elever, der ikke kunne sidde stille – det har jeg taget med mig.

Uddannelse er vigtigt for Horsens. Mange studerende flytter til bygen og får job i lokale virksomheder. Derudover giver studerende nye perspektiver på vores by. På mit arbejde på VIA beskrev en international studerende Horsens som ”A city with a small-town atmosphere and big-city ambitions”. Det synes jeg passer meget godt.

Sideløbende med byrådsarbejdet, begyndte jeg at læse statskundskab i Aarhus, mens jeg stadig boede i Horsens. Undervejs på studiet fik jeg et legat til at rejse til USA for at studere på Indiana University et halvt år for at lære om offentlig forvaltning, og det gav mig nye perspektiver på, hvordan man driver en kommune. I 2016 færdiggjorde jeg som den første i min familie en kandidatgrad med speciale i offentlig forvaltning.

I 2009 blev jeg som 22-årig valgt til Horsens Byråd første gang. Jeg havde ikke set mig selv som byrådsmedlem, før jeg et år før kommunalvalget blev spurgt, om jeg ville stille op. Først var mit svar nej. Jeg skulle til Aarhus og studere, men efter lidt betænkningstid kom jeg frem til, at alt det som jeg synes Horsens manglede, måtte nogle jo forsøge at ændre – i stedet for blot at rejse væk. Jeg syntes, at de unge manglede en stemme. Det lykkedes heldigvis, og jeg blev den yngste mand i byrådet.

Jeg blev matematisk student fra Horsens Statsskole og efter min studentertid, havde jeg fire dannelsesår, inden jeg startede på universitet. Disse 4 år gav mig mange oplevelser og bred erfaring, hvor jeg nåede både at arbejde i Bilka, på Nissens Kølerfabrik, i en børnehave, som bartender, på et værtshus på Bornholm, 7 måneder i Australien, som lærervikar for specialelever og som brandmand og tillidsmand for de værnepligtige i Beredskabsstyrelsen. De mange forskellige jobs gjorde, at jeg mødte mange forskellige mennesker med mange forskellige styrker. Min tilgang til at alle kan bidrage med noget forskelligt stammer fra dengang.

Som 10-årig flyttede jeg med mine forældre og to søskende ind til Horsens tæt på fjorden. Fodbolden i børnehaven blev skiftet ud med sejlads på fjorden, badminton i Bankager og spejder i Lund, og en del tid blev brugt på at spille musik (klaver og saxofon). Det var også i Horsens, at jeg pavestolt fik mit første arbejde som reklamebud.

Jeg er opvokset et par kilometer udenfor Hatting. Familien bestod af mig, mine forældre og to søskende. Min far byggede selv det flotte bindingsværkhus i landsbyen Eriknauer. Et lille lokalsamfund, hvor fællesskabet var vigtigt, og hvor der skete noget, fordi nogle tog initiativet. Selvom der kunne være langt mellem naboerne og legekammeraterne, så var døren aldrig låst, og der var altid plads til en mere rundt om spisebordet. Årets højdepunkter var den lokale byfest, Hatting Revyen, og hvis der en sjælden gang havde forvildet sig en politibil ud på de kanter.